Juledagene
Vi holdt jul sammen med Carolina og hendes familie i Guatemala City. Carolina kommer fra Guatemala, men har boet de seneste 6 år i Danmark. Anne-Kirstine har læst spansk med hende på Aarhus Universitet.
Det var rigtig sødt af Caroline og hendes familie at give os et indblik i juletraditionerne her i Guatemala. Det blev et møde med flere forskellige religioner og traditioner.
Juleaften besøgte vi således centralamerikas største kirke, med plads til 12000 besøgende (det var et stadion!). Kirken dyrker en form for protestantisme, som har stor fremgang her i Guatemala.
Den 25. besøgte vi en anden gren af familien og denne gang var det de katolske traditioner, som blev dyrket.

Sammen med Carolina var vores kulturelle og spiselige bidrag risalamande

Kirken med plads til 12000 besøgende

Julemiddag hos Carolines onkel og tante
(Hvem skulle iøvrigt tro at den superplatte film Nacho Libre og skuespilleren Jack Black skulle komme til at bygge bro mellem os og vores guatemaltegiske værter i juledagene? Men det var lige præcis hvad der skete!- for Lars blev super venner med Carolinas far i deres fælles kamp for at få os andre til at forstå denne films fortræffeligheder
)
Lars :: Jan.03.2008 :: Uncategorized :: No Comments »




