|
Antropologi i København har fornyligt lavet en undersøgelse omhandlende danske antropologers beskæftigelsessituation: 1992-2003. Af denne undersøgelse fremgår det blandt andet at kun 1/5 af de antropologer, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, arbejder på universitet (se tabel 5.1).
Inspireret af denne undersøgelse og af min egen nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at spørge bredt : Hvilke jobs finder antropologerne udenfor universiterne og hvordan indgår den antropologiske ballast i disse jobs.
Jeg har derfor formuleret nedenstående spørgsmål, som er blevet sendt ud på mailinglisten Etnografen samt til alle som er tilmeldt nyhedsbrevet fra GumsaGumlao.dk (7. december 2003) :
1. Beskriv dit arbejde 2. Hvordan understøtter din antropologiske/etnografiske baggrund dit arbejde i det daglige 2a. Hvilke styrker giver din antropologiske baggrund dig 2b. Hvilke svagheder har din antropologiske baggrund i forhold til dit arbejde 3. Beskriv din antropologiske profil : (ex. særlige interesseområder, feltarbejde, udlandsophold, suppleringsuddannelser eller andet) 4. Har du nogle supplerende kommentarer
Du er altid velkommen til at svare på disse spørgsmål og sende dine svar til Lars@gumsagumlao.dk |